Vigtige regler, når du skal have virksomhed i udlandet
Mange danskere vælger at oprette en virksomhed uden for landets grænser. Hvis du har forelsket dig i idéen om at have et firma i udlandet, så har EU lavet nogle henstillinger, som skal hjælpe dig med at oprette den nye virksomhed. Som borger i EU har du ret til at starte din egen virksomhed i alle lande i EU. Dog er der forskellige krav alt afhængigt af, hvilket land du vil starte din virksomhed i. Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig ind i kravene, der gælder for det land, du vil starte virksomheden i.
Henstillinger ved oprettelse af virksomheder
Henstillingerne lyder som følgende:
- Du skal kunne starte virksomheden på tre arbejdsdage
- Du skal registrere den udenlandske virksomhed online
- Du skal maksimalt betale 100 euro
- Du skal klare registreringsformaliteter online
- Du skal klare alle procedurer gennem samme myndighed
Ovenstående punkter er ikke direkte regler, men de giver et indblik i, hvad der er nødvendigt at vide, inden du starter en udenlandsk virksomhed. Altså mener EU, at du skal have styr på omkostninger, den tid det vil tage og de forskellige myndigheder, når du skal oprette en virksomhed. Har du fået styr på din kommende virksomhed, så led efter boliger og erhvervsmål her.
Skat og virksomhed i udlandet
Hvis du ønsker at blive beskattet i et andet EU-land, er du nødt til at opholde dig i landet 180 dage om året og have livsinteresser dér. Livsinteresser kan være familie, hus og fritidsinteresser. Dog kan du sagtens beholde dit hus i Danmark og tjene penge i Danmark ved siden af. Hvis du ikke ønsker at flytte til det andet land, vil du blive beskattet efter danske regler. Skattereglerne er dog altid afhængige af, hvilket land du vil opstarte virksomhed i, og derfor er det vigtigt at tjekke det pågældende lands regler og love.