5 gode råd til din første skiferie med børn

En familietur på ski lyder som en rigtig hyggelig ferieform. Men hvordan undgår forældrene bøvl og sikrer, at børnene får en god start på skiferien. Læs med og få fem gode råd til den første skiferie med børn

At tage på skiferie er noget, mange danskere holder af. Det er en ferieform fyldt med hygge og sjove aktiviteter, og netop derfor passer den rigtig godt til børnefamilier. Det er en kæmpe fordel at lære at stå på ski som barn, for jo hurtigere børnene føler sig trygge på pisterne, jo sjovere bliver det for alle i familien at være af sted.

Den allerførste skiferie med børn kan naturligvis godt blive lidt udfordrende, og derfor har vi samlet nogle gode råd, der kan hjælpe jeres familie med at få den bedste start på skiferien.

  1. Lej skiudstyr eller køb det brugt

Når det er den første skiferie, er det en god idé enten at leje skiudstyret eller købe det brugt – især til børn. Hele familien skal først og fremmest lige prøve denne ferieform af. Hvis det ikke er noget, jeres familie bliver helt vild med, er det ærgerligt at have brugt mange penge på nyt udstyr. Er alle i familien derimod helt vilde efter at komme på skiferie igen, kan I begynde at overveje at købe jeres eget skiudstyr, når I har været af sted nogle gange. Vent med at købe til børnene, til de er større. Børnene vokser hurtigt ud af skitøj og –støvler, og derfor kan det bedst betale sig at leje eller købe brugt i starten.

  1. Vælg en destination i Norden eller Østrig

På den første skiferie med børn er det naturligvis også vigtigt at vælge den rette destination. Både Norden og Østrig byder på mange gode skisportssteder for børnefamilier. Pisterne passer godt til familier, der skal lære at stå på ski, og på mange af skisportsstederne er der danske skiinstruktører, som hjælper med at give hele familien en god start på skiferien. Hos Højmark Rejser kan hele familien komme med på en skiferie med attraktive tilbud til børn. Her er der dansk skiskole, sjove aktiviteter for børn i alle aldre og masser af tid til familiehygge.

  1. Undersøg mulighederne for skiskole

Hele familien får den bedste start på skiferien ved at lade den begynde på skiskolen. Derfor er det en god idé at undersøge mulighederne for skiskole, inden I booker rejsen. Sørg for, at der er skiskole på den destination, I vælger, og at den ligger tæt på jeres hotel. Har I små børn med på ferien, er det også en god idé at gå efter danske skiskoler, så børnene føler sig mere trygge og hurtigere kan lære, når de forstår, hvad skiinstruktøren siger. Det er ikke kun børnene, men hele familien der får gavn af at tage på skiskole. Derfor bør forældrene også tage med på skiskolen og lære de rigtige teknikker helt fra starten.

  1. Vær godt klædt på

Det er ikke sjovt at stå på ski, hvis man fryser. Derfor bør alle i familien have tre lag på, når I drager ud til pisterne. Det inderste lag skal bestå af skiundertøj, mens det mellemste lag skal være et isolerende lag af åndbart fleece, så fugten kan komme ud. Det yderste lag er naturligvis det vigtigste. Sørg for, at alle i familien har et par varme skibukser og en varm vinterjakke med god bevægelighed, hvor sneen ikke kan komme ind.

  1. Tag snacks med

Alt afhængigt af hvor gamle børnene er, og hvor hurtigt de bliver fortrolige med skiene, er det vigtigt med pauser og lidt adspredelse i løbet af de lange dage på pisterne. Ældre børn vil typisk have tålmodighed til at stå på ski i flere timer i træk, men når energien begynder at slippe op, er det en rigtig god idé at have kiks, saftevand og lignende klar til de mindste. Derudover kan det også være en god idé at bruge noget af dagen på en kælketur eller hyggelige spil indendørs, så både børn og forældre kan lade op til en ny dag på ski.

Følger I disse fem råd, er I godt på vej til at få en succesfuld første skiferie med børnene. Vigtigst er det, at hele familien hygger sig og har det sjovt, så I kan få en god oplevelse og have lyst til at tage af sted igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *