flyvetur

Ting vi (forhåbentlig) har lært af Covid-19

Lige nu er verden lukket ned, og mulighederne for at rejse lige nu er ganske enkelt ikke eksisterende. Vi skal huske på, at der også kommer en tid efter dette forfærdelige udbrud af corona, og der kommer en tid igen, hvor vi igen kan rejse ud og opleve verden.

Selvom corona forsvinder på et tidspunkt, forhåbentlig inden der er gået alt for længe. Så kommer den nok til at sidde i vores bevidsthed i mange år. Der er nok også mange (der med rette) vil være meget opmærksomme på madmarkeder i Østen.

Hvis vi ellers har lært noget af alt det her, så vil vi komme til at tænke meget mere på bakterier og smitsomme sygdomme i fremtiden. Det betyder forhåbentlig så også, at vi fremover altid vil have ting som håndsprit med i tasken, men også at andre beskyttelser i form af kondomer, eventuelt ansigtsmasker og lignende er ting der vil være i rygsækken.

Vi har måske også lært, at vi ikke helt uden forbehold skal være i kropslig kontakt med mennesker vi møder på vores vej ude i den store verden. Nogen gange er det ganske enkelt nok bare at hilse, uden nødvendigvis at skulle give hånden.

Hvis vi har lært noget af denne krise, så kan det betyde, at der fremover kommer til at være færre tilfælde af madforgiftninger, færre tilfælde at influenza og lignende. Ganske enkelt fordi vi er blevet opmærksomme på de farer der er.