Få plads til mere i din kuffert

Sommerferien nærmer sig, og for de fleste betyder det, at de skal på ferie. Uanset om du skal på campingferie, i sommerhus eller ud at flyve, så kræver det, at du har fået pakket dine ting så grundigt, at de ikke fylder for meget, men hvordan gør du lige det? Herunder finder du nogle tips til, hvad du kan gøre for at få mere plads i din kuffert og forhåbentlig få plads til flere souvenirs.

Sådan pakker du din kuffert

Lav en pakkeliste
Det første, du bør gøre, inden du begynder at pakke din kuffert, er at skrive en pakkeliste. En pakkeliste er en liste over de ting, som du skal have med på din ferie. Det kan være en god idé, at du starter med at liste de ting, som er vigtigst at have med, såsom dit pas og penge. Når du har lavet denne liste, ved du, hvad du skal have med i kufferten, og du vil derved have skabt et overblik, så du ikke kommer til at have for meget tøj med.

Folde eller rulle?
Der er mange, som vælger at folde deres tøj og derefter lægge det ned i kufferten, men hvis du vil skabe mere plads og undgå krøller, så kan du vælge at rulle dit tøj. Når du har fået rullet det meste, kan du bruge sokker og undertøj til at udfylde hulrum, derved bliver det mere kompakt.

Toiletsager
Når du skal til at pakke dine toiletsager, så er det vigtigt at være opmærksom på cremer og væsker, fordi du kan risikere, at beholderne ikke er helt tætte. Du kan derfor vælge at lægge dem i en frysepose for at undgå, at det går ud over dit tøj. Foruden dette kan du også vælge at fylde dine produkter i mindre flasker for at skabe mere plads.

Klar til at rejse

Nu hvor du ved, hvordan du gør din kuffert klar til rejsen, så mangler du bare at bestille rejsen. På billigsteafbudsrejser.dk kan du se en oversigt over de mange tilbud på afbudsrejser. Derved behøver du kun at søge på én hjemmeside for at finde det rigtige tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *