Derfor er New York et besøg værd

Med en 9 timer lang flyvetur burde New York ikke være et oplagt rejsemål for danskere, men det er den amerikanske storby ikke desto mindre blevet. New York bliver mere og mere populær at besøge for danskere og med den skarpe konkurrence blandt flyselskaber, kan man komme relativt billigt afsted. New York viser sig dog også at være hele besværet værd med det væld af oplevelser og muligheder, der byder sig til, så snart man når ”the Big Apple”.

Masser at se og opleve

New York er spækket med seværdigheder og oplevelser. Langt de fleste seværdigheder kender man som dansker i forvejen, og netop derfor er det fantastisk at opleve i virkeligheden. Det er seværdigheder som Frihedsgudinden, Empire State Building og Central Park som man kender bedst, og som nærmest er et ”must” at besøge, når man er i New York. Frihedsgudinden og Empire State Building er velbesøgte, og derfor er det en god idé at tage af sted i god tid, i hvert fald i højsæsonen.

Central Park er på den mere lettere tilgængelig. Som New Yorks grønne ”lunge” strækker kæmpeparken sig i midten af Manhattan. Parken indeholder diverse legepladser, en zoologiske have og er yderst velholdt, og egner sig godt til børnefamilier, eller hvis man blot gerne vil lidt ”ud af byen”. Disse tre er blot et udpluk af de mange seværdigheder og museer, der findes i New York.

Gåtur i the Big Apple

En oplevelse, man ikke skal kimse ad, er selve oplevelsen af at befærde sig i New York. Mange newyorkere færdes til fods på de brede fortove, og det er helt klart en god måde at opleve og se byen fra forskellige vinkler. På storbyferie i New York ville det være en skam kun at benytte sig af undergrundsbanen, for man vil gå glip af mange indtryk i bybilledet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *